
```html
Mange kender den: en synlig forhøjning dér, hvor nakken går over i den øverste del af ryggen. Den kaldes tantepukkel eller enkepukkel, og de fleste forbinder den med alderdom. Men den forekommer også hos yngre mennesker.
En tantepukkel er ikke én bestemt tilstand med én bestemt årsag. Forhøjningen kan hænge sammen med kropsholdning, muskelbalance, rygsøjlens struktur eller en lokal ophobning af fedtvæv. Derfor begynder arbejdet altid med at forstå, hvad det er, vi ser.
I Metode Lone Sorensen betragter vi rygsøjlen, musklerne, nervesystemet og kroppens reguleringsmekanismer som dele af ét samlet system. Tantepuklen er et godt eksempel på, hvorfor det er nødvendigt.
Overgangen mellem nakke og brystryg
Overgangen mellem halshvirvelsøjlen (den cervikale region) og brystryggen (den thorakale region) er et anatomisk mødested. Halshvirvelsøjlen giver hovedet stor bevægelsesfrihed, mens brystryggen giver stabilitet og bærer brystkassen. Muskler og bindevæv forbinder nakke, skuldre og øvre ryg hen over overgangen.
Når hovedet over længere tid holdes foran kroppens naturlige tyngdelinje, ændres belastningen på alle disse strukturer. Musklerne skal arbejde mere, bevægelsesmønstret ændrer sig, og krumningen i den øvre ryg kan blive mere udtalt.
Hos nogle mennesker skyldes forhøjningen dog strukturelle forandringer i selve rygsøjlen – for eksempel øget kyfose eller sammenfald af ryghvirvler ved knogleskørhed. Det kan ikke forklares med muskelspændinger alene, og det skal man vide, før man begynder at behandle.
Når musklerne kompenserer
Kroppens holdning opretholdes af et konstant samarbejde mellem muskler, led og nervesystem. Når hovedet glider frem, må en række muskler ændre deres aktivitet for at stabilisere det: den øvre del af trapezius, de dybe nakkemuskler, musklerne mellem skulderbladene, de dybe halsbøjere og musklerne langs rygsøjlen.
Nogle af dem bliver overbelastede. Andre mister styrke eller funktion. Resultatet er en ubalance mellem stabilitet og bevægelighed.
Derfor ser jeg ikke kun på selve forhøjningen. Jeg ser på, hvilke kompensationer kroppen har opbygget omkring den – også i resten af kroppen.
Nervesystemet styrer holdningen
Kropsholdning er ikke kun et spørgsmål om muskelstyrke. Den reguleres løbende af centralnervesystemet ud fra information fra muskler, led, hud, syn og balancesystem.
En central funktion er proprioception – kroppens evne til at registrere sin egen position og bevægelse. Det er de proprioceptive signaler, der fortæller hjernen, hvor hovedet befinder sig i forhold til kroppen, hvordan rygsøjlen er placeret, hvor meget muskelaktivitet der er nødvendig, og hvordan balancen opretholdes under bevægelse.
Når et uhensigtsmæssigt holdningsmønster har stået på længe, vænner kroppen sig til det. Det betyder ikke, at nervesystemet er beskadiget. Det betyder, at de motoriske strategier, kroppen har lært, er blevet mindre hensigtsmæssige. Det er i samspillet mellem sensorisk information, muskelkontrol og bevægelse, at der er noget at arbejde med.
Når forhøjningen ikke skyldes holdning
Ikke alle forhøjninger ved nakkeroden kommer fra rygsøjlen. Hos nogle mennesker er der tale om en lokal fedtansamling – en dorsocervikal fedtpude. Den kan skyldes almindelig fedtfordeling, men den kan også hænge sammen med hormonelle eller medicinske forhold. Ved Cushings syndrom udsættes kroppen gennem længere tid for for meget kortisol, og langvarig behandling med visse typer binyrebarkhormon kan ligeledes påvirke fedtfordelingen.
Det betyder ikke, at enhver tantepukkel er tegn på en hormonforstyrrelse. Men det betyder, at vi skal skelne mellem muskel- og holdningsrelaterede forandringer, strukturelle forandringer i rygsøjlen, lokal ophobning af fedtvæv og mulige hormonelle eller medicinske årsager.
En forhøjning, der er nyopstået eller vokser – især sammen med andre symptomer – bør vurderes sundhedsfagligt.
Rygsøjlen og det autonome nervesystem
Overgangen mellem den nederste del af halshvirvelsøjlen og den øverste del af brystryggen har betydning ud over bevægelse. Her findes strukturer, der forbinder nervesystemet med kroppens bevægelsesfunktioner og autonome regulering.
Skjoldbruskkirtlen modtager autonom nerveforsyning gennem de cervikale sympatiske ganglier. Disse nerveforbindelser har især betydning for reguleringen af kirtlens blodkar. Selve produktionen af skjoldbruskkirtelhormoner reguleres primært af hypothalamus, hypofysen og TSH. C7 ligger anatomisk tæt på denne region, men der er ikke dokumentation for, at forandringer omkring C7 i sig selv nedsætter skjoldbruskkirtlens funktion.
Fra de øvre thorakale rygmarvssegmenter udgår sympatiske nervefibre, der indgår i reguleringen af hjertefunktion, blodkar og luftveje. Hjertet modtager sympatisk nerveforsyning fra flere af de øvre thorakale segmenter, mens den parasympatiske regulering primært sker gennem vagusnerven. Lungerne modtager både sympatisk og parasympatisk nerveforsyning.
Der er altså en vigtig neuroanatomisk forbindelse mellem den øvre thorakale region og kroppens autonome funktioner. Det er en af grundene til, at jeg betragter rygsøjlen som en central del af kroppens funktionelle helhed.
Neuro fodzoneterapi – Praxis Vertebralis
I Metode Lone Sorensen har vi udviklet Neuro fodzoneterapi – Praxis Vertebralis som en terapeutisk metode med særlig opmærksomhed på rygsøjlen og dens funktionelle relationer. Metoden arbejder med specifikke reflekszoner på fødderne, som i vores behandlingssystem relateres til rygsøjlens forskellige regioner.
Hos en klient med tantepukkel er jeg især opmærksom på fire områder. Den cervikale region, hvor nakkens bevægelighed, muskelspændinger og hovedets position viser sig. Den cervikothorakale overgang, hvor nakken møder brystryggen, og hvor holdningsrelaterede forandringer ofte bliver synlige. Den thorakale region, hvor brystryggens bevægelighed spiller sammen med skuldre, brystkasse og rygmuskulatur. Og rygsøjlen som helhed – for kropsholdning er en helkropsfunktion, og det synlige område fortæller sjældent hele historien.
Terapeuten arbejder med manuel stimulation af udvalgte reflekszoner efter metodens principper. Behandlingen kan indgå som et supplement med fokus på muskulær afspænding og kropsbevidsthed, og den kan inddrage både muskulære, sensoriske og autonome forhold i den terapeutiske vurdering.
Jeg skelner tydeligt mellem vores terapeutiske model og dokumenteret fysiologisk effekt. Der findes endnu ikke tilstrækkelig klinisk evidens for, at Neuro fodzoneterapi kan korrigere en kyfose, fjerne en dorsocervikal fedtpude eller ændre rygsøjlens struktur. De nerveforbindelser, jeg har beskrevet ovenfor, dokumenterer heller ikke i sig selv, at stimulation af fodens reflekszoner kan regulere skjoldbruskkirtlens hormonproduktion eller forbedre hjerte- og lungefunktionen.
Vurderingen kommer før behandlingen
Når jeg møder en klient med tantepukkel, er spørgsmålet ikke kun, hvordan nakken og ryggen ser ud. Spørgsmålet er, hvordan kroppen bevæger sig, hvilke muskler der kompenserer, og hvad der ligger bag forandringen.
En grundig vurdering omfatter kropsholdning, bevægelighed, muskelspændinger, smerter, sygdomshistorie og eventuelle hormonelle forhold. Ved holdningsrelaterede problemer er målrettet træning, styrkelse af rygmuskulaturen og fysioterapi relevante tiltag. Neuro fodzoneterapi kan anvendes som en supplerende manuel tilgang, men den erstatter ikke nødvendig udredning eller behandling.
Tantepuklen viser, hvorfor vi ikke altid kan forstå et synligt symptom ved kun at se på det sted, hvor det viser sig. Rygsøjlen, musklerne og nervesystemet arbejder hele tiden sammen om kroppens stilling og bevægelse, og hos nogle mennesker spiller hormonelle og strukturelle forhold en afgørende rolle. Målet er ikke kun at se på puklen, men at forstå mennesket og de mekanismer, der ligger bag.
```
Med kærlighed

Lone Sorensen
P.S. Vil du arbejde med rygsøjlen gennem fødderne, kan du lære Neuro fodzoneterapi – Praxis Vertebralis her - Grundlaget for hele metoden finder du i Ansigtszone- og Refleksterapi-uddannelsen.
Har du spørgsmål til mine uddannelser, til indholdet eller til hvilke metoder der er relevante for dit arbejde — så er du meget velkommen til at booke et møde med mig direkte:

Kommentarer