Vagusnerven er en nøgle til både fysisk og psykisk balance – den forbinder hjernen med kroppens organer, påvirker immunforsvar, fordøjelse, puls, vejrtrækning og følelsesmæssig tilstand.
Ny forskning viser, hvor central vagusnerven er for sundhed, stresshåndtering og selvregulering.
I dette kursus får du adgang til Lone Sorensens unikke metode til stimulation af vagusnerven med reflekszoneterapi.
Du lærer nye protokoller til både ansigt, øre og fod, der giver dig helt konkrete redskaber til at arbejde med vagusnerven – både til dig selv, dine klienter og som supplement til dine eksisterende behandlingsformer.

Dette kursus er udviklet til dig, der arbejder professionelt med krop og sundhed – uanset om du er zoneterapeut, massør, kropsterapeut, fysioterapeut, psykoterapeut eller måske arbejder med wellness og SPA.
Metoden henvender sig til alle, der ønsker at forstå og styrke kroppens naturlige balance og støtte klienternes egen evne til selvregulering.
Du behøver ikke forudgående kendskab til vagusnerven for at få udbytte af kurset. Det vigtigste er, at du er nysgerrig på kroppens sammenhænge og ønsker at hjælpe mennesker til bedre trivsel.
Som behandlere møder vi ofte mennesker, der kæmper med symptomer, som ikke altid kan forklares eller afhjælpes med de sædvanlige metoder – stress, uro, træthed, fordøjelsesproblemer, inflammation og psykiske ubalancer. Mange af disse tilstande hænger sammen med vagusnervens funktion.
Med dette kursus får du min nyeste viden og de konkrete teknikker, jeg selv har brugt og udviklet gennem mange år.
Du lærer, hvordan du kan arbejde med vagusnerven via reflekszoner i ansigt, øre og på fod – både som en del af dine eksisterende behandlinger eller som en selvstændig metode.

Mit ønske er, at du bliver klædt på til at hjælpe dine klienter med at genskabe ro og balance i kroppen – og at du oplever, hvordan selv små justeringer kan gøre en stor forskel i både krop og sind.
Jeg lægger vægt på, at metoderne er lette at integrere i praksis, og at du får både teori og praktiske redskaber med hjem. Kurset afsluttes med en quiz, og du kan blive certificeret, når du har gennemført testen.
Kurset koster 2.000 kr. ekskl. moms og inkluderer alt undervisningsmateriale, video, teori-PDF, selvhjælpsark, quiz samt certifikat ved bestået test.
Kurset er på ca. 6 timer fordelt på teori, praktiske øvelser, forberedelse og eksamen. Kurset giver RAB-timer for relevante faggrupper og bygger på Lone Sorensens metode med mere end 45 års erfaring.
Du får adgang til alle materialer med det samme efter tilmelding og kan tage kurset i dit eget tempo.
Vagusnerven er hovedkomponenten i det parasympatiske nervesystem, som er ansvarlig for en lang række af kroppens vigtigste funktioner – både fysisk og psykisk.
I dette kursus deler jeg teori og forskellige refleksterapi-protokoller, så du gennem stimulation af reflekszoner og punkter i ansigt og på fødder kan arbejde målrettet med at normalisere vagusnervens funktion.
Nyere forskning viser, at bl.a. tarmbakterier kan påvirke vagusnervens aktivitet negativt, og at netop stimulationen af vagusnerven med refleksterapi kan bidrage til at forbedre immunforsvaret, understøtte fordøjelsen, regulere puls og vejrtrækning – og samtidig hjælpe mennesker med udfordringer som depression, angst, humørsvingninger, PTSD og inflammatoriske tarmsygdomme.

Vagusnerven skaber forbindelsen mellem hjernen og mave-tarmsystemet og sender vigtig information om kroppens indre til hjernen via sine nervebaner. Med enkle, men præcise metoder kan vi gennem reflekszoneterapi styrke denne forbindelse og støtte kroppens egen evne til balance og selvhelbredelse.
I mine mange år som underviser og behandler har jeg ofte mødt kolleger og klienter, som stod med symptomer og ubalancer, der ikke lod sig løse med de gængse metoder alene.
Vagusnerven har altid haft min særlige opmærksomhed – både i arbejdet med hjerneskader, neurologiske lidelser og psykiske udfordringer.
De seneste år har ny forskning og egne erfaringer bekræftet, hvor stor betydning vagusnerven har for både krop og sind. Jeg oplevede, at selv små ændringer og målrettet stimulation kunne give en markant forbedring for mange – også for klienter med langvarige udfordringer.
Mit ønske med dette kursus er at dele den viden og de praktiske redskaber, jeg selv har haft glæde af, så du som behandler får nye muligheder for at hjælpe dine klienter til større balance og selvhelbredelse – og samtidig styrke din egen faglige sikkerhed.
God fornøjelse med kurset
Lone Sorensen


Når du vælger Lone Sorensens uddannelser, får du ikke bare en kursuspakke – du bliver en del af en internationalt anerkendt faglig tradition. Lone har mere end 45 års klinisk erfaring og har uddannet tusindvis af terapeuter verden over. Hun er pioner inden for ansigtszoneterapi, neurologisk reflekszoneterapi og magnetisk terapi og har udviklet sine metoder gennem årtiers arbejde i både Europa, Argentina og Japan.
Lones uddannelser er godkendt og anerkendt af:
CMA Complementary Medical Asociation, UK
North Carolina Reflexology Association
Center for Healing Arts (NCBTM)
AOR (Association of Reflexologists), Storbritannien
Federation of Holistic Therapists (FHT), UK
Irish Reflexologists’ Institute (IRI)
Australien Association of Reflexologists
Hollands, Belgium Association of Reflexologists
DFZ Danmark
Derudover er metoden beskyttet under Trademark Registration No 003701752 (31/10/2005).
Når du vælger en uddannelse her, kan du være sikker på, at du får høj kvalitet, international godkendelse og et solidt fagligt fundament, som styrker din kliniske praksis og åbner nye muligheder.
Jeg sender løbende nyheder om nye kurser, behandlingsmetoder, faglig inspiration og viden om refleksterapiens mange muligheder. Hvis du arbejder med behandling – eller er nysgerrig på, hvad min metode kan – så er du meget velkommen til at skrive dig op. Jeg deler kun indhold, som jeg selv mener kan være en støtte i din praksis eller udvikling som behandler.