En neuro-regulatorisk tilgang til hormonel balance i Metode Lone Sorensen
Mange af de klienter, jeg ser i klinikken med hormonelle ubalancer, har allerede været igennem en lang række undersøgelser. Skjoldbruskkirtlen er tjekket. Binyrerne er målt. Og alligevel sidder de der med træthed, søvnproblemer, uregelmæssig cyklus eller en krop, der ikke reagerer, som den burde.
Det, der oftest mangler, er ikke mere information om den enkelte kirtel. Det, der mangler, er en behandling, der arbejder med systemet som helhed — med den kommunikation, der forbinder kirtlerne med hinanden og med hjernen.
Det er præcis det, den neurologiske tilgang i Ansigtszone og Refleksterapi gør.
Ansigtet som adgang til hormonsystemet
Ansigtet er ikke et symbolsk kort over kroppen. Det er et funktionelt neuro-regulatorisk system med direkte forbindelser til hjernestammen, hypothalamus og det autonome nervesystem.
Tætheden af kranienerveender i ansigtet, kombineret med de overlappende mikrosystemer i forskellige vævslag og de rige vaskulære og lymfatiske netværk, gør ansigtet til et usædvanligt effektivt adgangsområde. Når vi stimulerer præcist her, kan vi påvirke neuro-endokrin signalering på en måde, der ikke er mulig andre steder på kroppen.
I min undervisning plejer jeg at sige det sådan: Rent neurologisk er ansigtet og hænderne de mest effektive steder at arbejde. Der er en videnskabelig forklaring på det — og det er den forklaring, hele min metode er bygget på.
To niveauer — ét samlet system
I Metode Lone Sorensen arbejder vi med det endokrine system på to niveauer samtidig.
Det første niveau er central regulering. Hypothalamus, hypofysen og pinealkirtlen — det, jeg kalder masterkirtlerne — er systemets overordnede styringscentral. De koordinerer timing, hormonfrigivelse og kroppens reaktion på indre og ydre signaler. Hypothalamus forbinder nervesystemet med det endokrine system og integrerer stressrespons, metabolisme og døgnrytme. Hypofysen koordinerer kommunikationen til alle perifere kirtler. Pinealkirtlen regulerer de biologiske rytmer — søvn-vågen-cyklus og hormonel timing.
I praksis er det meget sjældent, at problemet alene ligger i en enkelt perifer kirtel. Det, der oftest er galt, er, at masterkirtlerne ikke sender de rigtige signaler ned igennem systemet. Æggestokkene kan ikke fungere optimalt, hvis de ikke modtager den rette besked ovenfra. Binyrerne kan ikke regulere stressresponsen, hvis hypothalamus er i ubalance. Derfor begynder jeg altid med masterkirtlerne — ikke i stedet for at behandle de individuelle kirtler, men som forudsætning for, at behandlingen af dem virker.
Det andet niveau er målrettet stimulering af de individuelle endokrine kirtler via specifikke reflekszoner og nervepunkter. Skjoldbruskkirtlen og biskjoldbruskkirtlerne for stofskifte, energi og calciumbalance. Binyrerne for stressrespons og kortisolrytme. Bugspytkirtlen for glukosemetabolisme og energistabilitet. De reproduktive kirtler for hormoncyklusser og fertilitet.
Den terapeutiske effekt opstår ikke ved at arbejde med det ene eller det andet niveau isoleret, men ved at kombinere begge i én sammenhængende behandling.
Colon-link og nervepunkter
Et kendetegn ved Metode Lone Sorensen er brugen af to supplerende systemer, der fordyber den endokrine regulering væsentligt.
Nervepunkterne er et centralt redskab i den neurologiske del af arbejdet. De retter sig mod specifikke neurale forbindelser til de endokrine organer og styrker kommunikationen mellem centralnervesystemet og de individuelle kirtler. Kombinationen af nervepunkter er ikke tilfældig — den er beregnet ud fra, hvilke strukturer der skal samarbejde for at opnå balance i det hormon eller den kirtel, vi arbejder med.
Colon-link arbejder med forbindelsen mellem fordøjelsessystemet og hormonel balance. Inde i tyktarmszonen er der ikke blot reflekspunkter til tarmens funktion — der er nervepunkter til hele kroppen. Når vi arbejder grundigt her, stimulerer vi en generel neurologisk og holistisk respons i hele systemet. Tyktarmens funktion påvirker direkte, hvor effektivt behandlingen virker — og det er en af grundene til, at colon-link indgår som en fast del af protokollerne for hormonel regulering.
Tilsammen gør nervepunkter og colon-link det muligt at forbinde central neurologisk kontrol med perifer kirtelfunktion og skabe en mere komplet terapeutisk effekt, end man kan opnå med reflekszonerne alene.
Arbejdet i lag
Den neurologiske tilgang i Ansigtszone og Refleksterapi arbejder i lag, hvor stimuleringen bevæger sig fra det overfladiske til det dybe.
I det overfladiske lag aktiveres sensoriske og neurale processer. I mellemniveauet understøttes vaskulær og lymfatisk cirkulation. I det dybe lag arbejdes direkte med neuro-endokrin signalering.
Denne rækkefølge er ikke tilfældig. Det er den, der giver kroppen mulighed for at svare — og som giver behandlingen varighed frem for blot en kortvarig reaktion.
Kliniske anvendelsesområder
Jeg bruger denne tilgang i arbejdet med klienter, der oplever kronisk stress og udbrændthed, hormonelle ubalancer relateret til skjoldbruskkirtel, binyrer eller reproduktionssystemet, søvnforstyrrelser, overgangsalder og hormonelle skift, emotionel ustabilitet relateret til hormonel dysregulering samt metaboliske ubalancer.
Et effektivt behandlingsforløb følger typisk en fast rækkefølge: regulering af nervesystemet, aktivering af cirkulation og lymfesystem, efterfulgt af kombineret stimulering af masterkirtler og individuelle kirtler via nervepunkter og colon-link.
Fra isoleret behandling til koordineret regulering
Effektiv hormonel regulering kræver mere end stimulering af enkeltorganer. Det kræver, at kommunikationen i systemet genoprettes — at masterkirtlerne sender de rigtige signaler, at de individuelle kirtler modtager dem, og at de neurologiske forbindelser imellem dem fungerer.
Ansigtszone og Refleksterapi tilbyder en struktureret og klinisk anvendelig metode til præcis det. Ved at arbejde gennem ansigtet som neuro-regulatorisk indgang arbejder terapeuten direkte med kroppens kontrolsystemer — dér, hvor reel hormonel balance opstår.
Med kærlighed
Lone Sorensen
Kommentarer