Myasthenia Gravis er en sjælden autoimmun sygdom, som mange terapeuter aldrig møder – og som samtidig kræver en helt særlig forståelse. Jeg har arbejdet med disse tilstande i over 25 år, både i Europa, USA og Latinamerika, og i dette indlæg vil jeg dele både den faglige baggrund og mine kliniske erfaringer med, hvordan refleksstimulering kan støtte personer med denne form for neuromuskulær svækkelse.
Når muskelkraften svigter
Myasthenia Gravis opstår, når kroppens eget immunsystem påvirker receptorerne mellem nerver og muskler. Nerverne sender deres signaler, men musklerne kan ikke længere modtage dem fuldt ud. Det giver de karakteristiske symptomer: svaghed, faldtendens, udtrætning, problemer med øjenlågene, synkebesvær og i nogle tilfælde vejrtrækningsproblemer.
En central faktor er thymus, som ofte vokser unormalt og påvirker immunreaktionerne. Mange klienter oplever desuden, at symptomerne forværres ved stress, varme eller infektioner – hvilket fortæller os, hvor følsomt nervesystemet er ved denne sygdom.
Hvorfor hjernestammen er nøglen
Når receptorerne svækkes, er det ikke nok kun at arbejde på musklerne. Vi skal tilbage til det sted, hvor kommunikationen mellem nerver og muskler starter: hjernestammen. Her reguleres otte af de tolv kranienerver – dem, der styrer syn, mimik, synkning, balance og dele af vejrtrækningen.
Derfor bruger jeg altid en kombination af:
-
hjernen som helhed (vulkanbehandling)
-
hjernestamme-regulering
-
rygsøjlen og de første cervikale hvirvler
-
nulpunkter for at samle og integrere informationen
-
vagusnerven, som både påvirker muskelfunktion, energi og følelsesmæssig stabilitet
-
thymus og immunsystemet gennem målrettede organpunkter
Denne helhedsstruktur er nødvendig, når vi skal arbejde med både receptorer, muskler, immunrespons og energiregulering på én gang.
En case, der har fulgt mig gennem 25 år
En af mine mest betydningsfulde klienter fik diagnosen som niårig. Da jeg mødte ham som 18-årig, var prognosen klar: man forventede, at han ville sidde i kørestol i midten af 20’erne.
I dag er han over 50 år – og han går stadig.
Forløbet var intensivt i mange år, og hans mor lærte at støtte behandlingen hjemme mellem sessionerne. Resultatet kom ikke fra én teknik, men fra en konsekvent kombination af præcis hjernestammestimulering, vagusstimulering, regulering af thymus, energiarbejde og muskelstøtte – alt sammen i et tempo, der passede til hans nervesystems tolerance.
Tempoet betyder alt
Ved autoimmune tilstande er det vigtigere end nogensinde ikke at arbejde for hurtigt eller for tungt. Overstimulation kan skabe uro i nervesystemet og forværre symptomerne. Derfor starter jeg altid med korte, velstrukturerede behandlinger og bygger langsomt op, efterhånden som klienten kan tåle mere.
Samtidig anbefaler jeg simple hjemmeøvelser — især NB-punkter og udvalgte nervepunkter — så kroppen får støtte mellem sessionerne.
Når behandlingen giver klienten mere styrke i hverdagen
Refleksstimulering kan ikke “kurere” Myasthenia Gravis. Men den kan:
-
forbedre muskelkontrol
-
støtte syn og øjenlåg
-
lette synkning og tale
-
stabilisere energiniveau
-
forbedre vejrtrækning og udtrætning
-
mindske stressfølsomhed
-
øge klientens generelle robusthed
For mange betyder det en markant forbedring i livskvalitet og funktion – også når prognosen ellers ser begrænset ud.
Neuromuskulære autoimmune sygdomme kræver ro, præcision og en dyb forståelse af nervesystemet. Men når vi arbejder med de rigtige systemer i den rigtige rækkefølge, kan vi støtte klientens funktion og give plads til mere stabilitet, kraft og håb.
Kommentarer