Jeg har arbejdet som behandler i mere end 45 år. I den tid har jeg mødt mange klienter, hvor behandlingen ikke gav det resultat, jeg forventede – ikke fordi metoden var forkert, men fordi noget andet stod i vejen.
Det har fået mig til at tænke anderledes.
Ikke om hvad jeg stimulerer, men om de betingelser, der skal være til stede, for at stimuleringen overhovedet kan virke optimalt.
En analogi fra naturen
Forestil dig et vandmiljø, der er forurenet. Fiskene dør. Afgrøderne, der vandes med det samme vand, vokser ikke som de skal. Det kalder vi et miljøproblem.
Det samme princip gælder inde i kroppen.
Hvis kroppens indre miljø ikke er i orden – hvis der er systematiske ubalancer i de systemer, der regulerer og transporterer – så kan vi stimulere organer og kirtler og nervepunkter fra nu af og resten af livet. Der vil ske noget. Men der vil ikke ske det optimale.
Kroppen kan ikke regenerere sig selv fyldestgørende, hvis miljøet, den skal gøre det i, er ude af balance.
Hvad mener jeg med det indre miljø?
Når jeg taler om det indre miljø, taler jeg om den samlede tilstand af kroppens regulerende systemer – nervesystemet, hormonsystemet, immunsystemet, kredsløbet og lymfesystemet – og om deres evne til at fungere i sammenhæng.
Disse systemer er ikke uafhængige af hinanden. De er gensidigt afhængige. Hvis ét system er kronisk belastet, påvirker det de andre. Hvis flere systemer er ude af trit på samme tid, opstår der det, jeg vil kalde en systematisk ubalance.
Det er ikke det samme som at have én diagnose eller ét symptom. Det er en tilstand, hvor kroppen som helhed har mistet sin evne til at regulere sig selv effektivt.
Jeg ser det jævnligt i klinikken. En klient kommer med mange symptomer på én gang – måske 10, 12, 15 forskellige ting. Immunsystemet er svækket. Hormonsystemet er ude af balance. Kredsløbet fungerer ikke optimalt. Nervesystemet er konstant overbelastet.
Når det sker, er spørgsmålet ikke kun: hvad skal jeg behandle? Spørgsmålet er: er kroppen overhovedet i stand til at respondere på behandlingen på den måde, jeg ønsker?
Hvad sker der, når miljøet ikke er i orden?
Det, vi gør i ansigtsrefleksterapi og neuro-fodrefleksterapi, er primært at stimulere funktion. Vi går ind og aktiverer organer, kirtler, nervesystemet og kroppens reguleringsmekanismer.
Det er præcist og effektivt arbejde.
Men stimulering af funktion forudsætter, at kroppen kan tage imod og omsætte de impulser, vi sender. Hvis det indre miljø er så forstyrret, at kroppens egne regenerationsprocesser ikke kan køre normalt, vil effekten af behandlingen være begrænset – ikke fordi vi gør noget forkert, men fordi forudsætningen mangler.
Det er lidt som at sætte friske frø i forurenet jord. Frøene er gode. Teknikken er rigtig. Men jorden kan ikke bære dem.
Hvad gør vi ved det?
Når jeg møder en klient med systematisk ubalance, begynder jeg anderledes end normalt.
I stedet for at starte med de specifikke symptomer eller diagnoser, vælger jeg at arbejde med det autonome nervesystem som første prioritet. Formålet er at skabe bedre betingelser i kroppen – at bringe miljøet mere i orden – så den efterfølgende behandling kan virke mere fyldestgørende.
I praksis betyder det, at jeg i de første behandlinger arbejder med det orange element, som står for alle spinalnerverne og forbindelsen gennem hjernestammen og lillehjernen. Det er her, impulserne rejser ind i hjernen og ud igen. Hvis den forbindelse ikke fungerer optimalt, når behandlingsimpulserne ikke frem, som de skal.
Jeg supplerer med de øvrige systemer, der er mest belastede i den konkrete situation – nyrer, binyrer, hormonsystem – ikke for at behandle diagnosen direkte, men for at understøtte kroppens evne til selv at regulere.
Tre til fire behandlinger med dette fokus kan give kroppen markant bedre betingelser. Derefter skifter jeg over til den mere specifikke behandlingsplan.
Hvorfor det er vigtigt at tænke sådan
Mange behandlere – mig selv inkluderet i mange år – har fokuseret på at stimulere det rigtige. Det er stadig afgørende. Men jeg er blevet mere og mere overbevist om, at vi også skal spørge: er kroppen klar til at modtage?
Det er ikke en svaghed ved metoden. Det er en præcisering af den.
Når vi forstår, at kroppen har brug for et funktionelt indre miljø for at kunne regenerere, bliver behandlingen mere nuanceret. Vi behandler ikke bare symptomer. Vi arbejder med de betingelser, der gør det muligt for kroppen at komme tilbage til balance.
Det er det, jeg bruger meget af min tid på at forstå og udvikle videre lige nu. Ikke som en erstatning for det, vi allerede gør – men som et lag ovenpå. En måde at gøre vores arbejde endnu mere præcist og endnu mere effektivt.
Med kærlighed
Kommentarer