Et nyt fagligt fokus i arbejdet med neuro-refleksologisk regulering
Gennem arbejdet med zoneterapi og neuro-refleksterapi er det blevet stadig tydeligere for mig, at mange af de processer, vi forsøger at påvirke, ikke kan forstås isoleret. Kroppens regulering sker ikke ét sted ad gangen, men gennem sammenhængende systemer, hvor nervesystem, kemi og metabolisme arbejder tæt sammen.
I dette arbejde har knoglemarven vist sig at have en langt mere central betydning, end den traditionelt har haft i refleksologisk praksis.
Knoglemarven er ikke blot et væv inde i knoglerne. Den er et aktivt, reguleret system, som spiller en afgørende rolle for kroppens metabolisme, immunfunktion og kemiske balance. Den er tæt innerveret og står i konstant forbindelse med hjernen via det autonome nervesystem. Når disse reguleringsmekanismer ændres, ændres også de kemiske processer, der har betydning for kroppens samlede funktion.
Det er denne forståelse, der danner grundlaget for et nyt fagligt fokus i mit arbejde.
Fra struktur til regulering
Når man taler om knoglemarv, er det nærliggende at tænke i strukturer og sygdomme relateret til knogler. Det er imidlertid ikke her, dette arbejde har sit fokus. Der arbejdes hverken med knogletæthed, strukturelle forandringer eller med knoglemarven som væv.
Knoglerne anvendes som anatomiske referencepunkter, fordi viden fra fysiologi og neurovidenskab peger på, at bestemte knogler relaterer til bestemte kemiske processer i kroppen. Det interessante er ikke selve strukturen, men den regulering, som knoglemarven indgår i, og som styres gennem nervesystemet.
Denne forskydning – fra struktur til regulering – er afgørende, hvis zoneterapi og neuro-refleksterapi skal kunne udvikles videre og arbejde mere målrettet med systemiske problemstillinger.
Knoglemarven som metabolisk knudepunkt
Knoglemarven spiller en central rolle i produktionen af blodceller, i immunberedskab og i en række kemiske processer, som er direkte forbundet med kroppens stofskifte. Den påvirkes af stress, inflammation og autonom ubalance, men også af den overordnede neurologiske regulering.
Når man arbejder med metaboliske problemstillinger, arbejder man sjældent med én enkelt proces ad gangen. Tilstande som sukkersyge, kronisk stress, knogleskørhed og forhøjede kolesterolniveauer involverer komplekse samspil mellem flere kemiske kredsløb. Her bliver knoglemarvens rolle tydelig, fordi den indgår som et centralt reguleringspunkt i disse processer.
Det er netop derfor, arbejdet med knoglemarvsrelaterede refleksområder åbner for et nyt perspektiv.
Signalvejen som nøgle
Arbejdet foregår ikke ved direkte påvirkning af knoglemarven. I stedet arbejdes der med specifikke områder i kroppen, hvor der findes nervereceptorer, som har relation til reguleringen af knoglemarvens funktion.
Når disse receptorer stimuleres, går signalet altid først til hjernen. Her sker den centrale bearbejdning, hvorefter signalet sendes videre ned i kroppen, herunder til knoglemarven, hvor kemiske processer kan påvirkes. Denne signalvej er afgørende og kan ikke springes over.
Det betyder, at arbejdet er indirekte, men systemisk. Det giver mulighed for at påvirke regulering frem for at arbejde lokalt med enkelte symptomer.
Et skridt videre i udviklingen af refleksarbejdet
Dette arbejde er ikke diagnostisk. Klienten kommer med sin egen problemstilling eller diagnose, og metoden giver redskaber til at arbejde målrettet med de reguleringsmekanismer, der er involveret. Det kræver en præcis forståelse af neurotransmittere, receptoraktivitet og de neurologiske kredsløb, som styrer kroppens kemiske processer.
Uden denne viden bliver arbejdet uspecifikt. Med den bliver det muligt at arbejde mere systematisk og mere præcist med komplekse problemstillinger.
For mig repræsenterer arbejdet med knoglemarvsrelaterede refleksområder et naturligt næste skridt i udviklingen af zoneterapi og neuro-refleksterapi. Ikke som et brud med det eksisterende, men som en videreudvikling, hvor den viden, vi allerede har, bringes i spil på et dybere reguleringsniveau.
Det er her, feltet bliver både mere krævende og mere interessant. Og det er her, der åbner sig nye muligheder for dem, der arbejder professionelt med kroppen og dens reguleringssystemer.
Vil du selv dykke videre ned i emnet, finder du her en række udvalgte videnskabelige referencer:
-
Katayama Y. et al. Signals from the sympathetic nervous system regulate hematopoietic stem cell egress from bone marrow. Cell (2006). Læs mere
-
Méndez-Ferrer S. et al. Circadian rhythms regulate the release of hematopoietic stem cells from the bone marrow. Nature (2008). Læs mere
-
Calvi L.M. & Link D.C. The hematopoietic stem cell niche in homeostasis and disease. Blood (2015). Læs mere
-
Heidt T. et al. Chronic stress activates hematopoietic stem cells. Nature Medicine (2014). Læs mere
-
Tracey K.J. The inflammatory reflex. Nature (2002). Læs mere
-
Pavlov V.A. & Tracey K.J. Neural regulation of immunity: molecular mechanisms and clinical translation. Nature Neuroscience (2017). Læs mere
-
Schleip R. et al Fascial plasticity – a new neurobiological explanation Part 2. Læs mere
- Alison M Slater et al Fascia as a regulatory system in health and disease Læs mere
Kommentarer