De fleste mennesker tænker ikke over deres hænder. Vi bruger dem hele dagen — til at skrive, løfte, røre, holde fast — men vi tænker sjældent over, hvad der egentlig sker inde i dem.
Jeg har arbejdet med hænder i årtier. Og det, der stadig fascinerer mig mest, er hvor meget information de rummer om resten af kroppen.
Et kontaktpunkt til hjernen
Hjernen har et indre kort over hele kroppen. Det hedder homunculus. Det er en slags oversigt over, hvor meget hjerneplads hvert område af kroppen optager – og her fylder hænderne uforholdsmæssigt meget. Mere end benene. Mere end ryggen. Mere end maven. Kun ansigtet kommer i nærheden.
Det skyldes nervereceptorer. I hvert kvadratcentimeter hud og underliggende væv findes der mindst 2.500 nervereceptorer. Men i hænderne er koncentrationen langt højere end de fleste andre steder på kroppen. Flere receptorer betyder mere kommunikation. Mere kommunikation betyder en stærkere og mere direkte forbindelse til hjernen.
Når jeg stimulerer et punkt på hånden, sender det en impuls til hjernen. Hjernen sender den videre til det relevante organ eller system i kroppen. Det er ikke magi – det er nervesystemets egen infrastruktur.
Fem fingre, fire hjernelapper
Noget af det, jeg finder mest bemærkelsesværdigt, er hvordan hver finger svarer til et bestemt område i hjernen.
Tommelfingeren er forbundet med frontallappen - den del der styrer bevægelse. Pegefingeren svarer til temporallappen, som har med hukommelse, hørelse, koncentration og indlæring at gøre. Ringfingeren hører til parietallappen, som handler om følesans og sensitivitet. Lillefingeren er knyttet til occipitallappen — vores synsfunktion.
Langfingeren er lidt anderledes. Den svarer til det område, hvor frontallappen og parietallappen mødes inde i hjernen. Det hedder det motorisk-sensoriske område. Det er der, blandede funktioner styres fra — altså funktioner, der både er noget vi mærker og noget vi gør samt vores organers og musklers funktion. Et simpelt eksempel: når munden producerer spyt, er det en kemisk proces — vi kan mærke spyt i munden; det er sensorisk. Når vi synker, er det en mekanisk bevægelse – det er motorisk. Sådanne blandede funktioner styres fra netop det område.
Det betyder, at når man arbejder grundigt rundt om alle fem fingre, stimulerer man reelt alle hjernens funktioner.
Et kort over hele kroppen
Hånden rummer faktisk et komplet kort over kroppen — ikke kun hjernen.
Håndrygsiden afspejler led og knogler. Håndfladerne afspejler muskler, sener og indre organer. Holder man begge hænder sammen, repræsenterer den ene kroppens forside og den anden kroppens bagside.
Alle organer er repræsenteret. Leveren, som vi kun har én af, har refleksområder på begge hænder, fordi systemet er spejlet. Øjnene - to stykker - har fire refleksområder fordelt på to fingre.
Det system, jeg arbejder ud fra, har 382 punkter på hænderne. De kan kombineres i tusindvis af variationer, afhængigt af hvad den enkelte person har brug for. I én behandling kan jeg arbejde med den underliggende årsag til ét problem og samtidig adressere noget helt andet — f.eks. en kronisk tilstand og en smertefuld nakke i samme session.
Hvad man kan mærke med hænderne
Når jeg arbejder på et andet menneskes hænder, kan jeg mærke, hvor i kroppen der er ubalance. Det viser sig som små forandringer i vævet - det vi kalder blokeringer eller deposits.
Nogle er små og overfladiske. De fortæller om konkrete fysiske spændinger - et skulderled, et knæ, en stiv hofte. Andre er dybere og større. De peger på, at noget mere grundlæggende er ude af balance — et organ, et system, en funktion.
Metoden handler ikke om at behandle symptomer. Den handler om at finde den største blokering, forstå hvad den fortæller, og arbejde med årsagen. Når årsagen kommer i balance, forsvinder symptomerne. Det er den grundlæggende tanke bag alt mit arbejde.
Hvorfor jeg ofte starter med hænderne
Jeg arbejder med tre mikrosystemer: ansigt, hænder og fødder. Hver har sine styrker.
Ansigtet har den korteste afstand til hjernen – impulsen ankommer med størst intensitet. Hænderne har flest nervereceptorer og en næsten lige så kort rejse. Fødderne er mest effektive, når det handler om blodcirkulation.
Men der er situationer, hvor hænderne er det bedste startsted.
Børn med koncentrationsvanskeligheder, ADHD eller autisme responderer ofte godt, når jeg begynder med hænderne. Meget svækkede eller syge mennesker kan reagere for kraftigt på ansigtsbehandling – hænderne giver en blødere indgang, men er stadig effektive. På hospitaler, hvor patienter har slanger, gips eller sår, er hænderne tit det eneste, der er tilgængeligt. Og ældre i plejehjem behøver ikke klæde sig af eller lægge sig ned — behandling kan ske siddende, selv i en kørestol.
I mit arbejde med børn med funktionsnedsættelser bruger jeg altid alle tre systemer sammen. Men hænderne er ofte det, der åbner døren.
Noget du selv kan gøre
Jeg anbefaler noget meget simpelt: åbn og luk dine hænder 100 gange hver dag. Det lyder banalt. Men det svarer til gymnastik for hele kroppen. Det holder fingrene smidige, men det stimulerer også den generelle fleksibilitet og kognitive funktion. Det er noget, alle kan gøre - for sig selv, for deres familie, for deres klienter.
Hænderne er altid med os. Vi bruger dem hele tiden. De fleste ved bare ikke, hvor meget de faktisk kan fortælle os. Med kærlighed
PS. Hvis du vil vide mere om, hvordan jeg arbejder med hænderne, underviser jeg i Koreansk Neuro Håndzone- og Refleksterapi - både som selvstændig metode og som supplement til andre behandlingsformer. Du kan se kurset og resten af mine uddannelser her: [link til kursuskatalog]
Har du spørgsmål, er du velkommen til at booke en gratis afklaringssamtale med mig.
Kommentarer