
En moderne neurofysiologisk forståelse af ansigtets mikrosystemer
Det er et spørgsmål, jeg ofte får under undervisningen: Når vi arbejder med ansigtszoner, der relaterer sig til rygsøjlen og nervesystemet — arbejder vi så med dermatomer eller myotomer?
Svaret er: begge dele. Og faktisk endnu mere end det.
Hvad er dermatomer, og hvad er myotomer?
Et dermatom er et hudområde, der forsynes af sensoriske nervefibre fra en bestemt spinalnerverod. Hver spinalnerve modtager information fra et specifikt område af kroppen. Opstår der irritation, belastning eller ubalance i et spinalsegment, kan der ofte ses eller mærkes forandringer i det tilhørende hudområde — ændret følsomhed, smerter, temperaturforandringer, ændringer i hudens struktur eller ømhed ved berøring.
Et myotom er muskelgruppen, der styres af motoriske nervefibre fra den samme spinalnerverod. Påvirkes et spinalsegment, kan de tilhørende muskler udvikle svaghed, spændinger, nedsat koordination eller kompensatoriske holdningsforandringer. Muskelsystemet afspejler dermed mange af de samme neurologiske forbindelser, som ses gennem dermatomerne.
De to begreber beskriver altså den samme neurologiske organisation set fra to sider — det sensoriske og det motoriske.
Ansigtet afspejler mere end hud og muskler
I ansigtszoneterapi arbejder vi ikke med isolerede hudområder. Ansigtets mikrosystemer afspejler relationer mellem nervesystemet, muskelsystemet, bindevævet, kredsløbet, de indre organer og det autonome nervesystem — på én gang.
Når vi observerer et ansigtsområde, der svarer til et bestemt spinalsegment, ser vi et samspil mellem flere neurologiske og fysiologiske systemer samtidig. Det er grunden til, at forandringer i ansigtets væv ofte hænger sammen med muskelspændinger, posturale ubalancer, kroniske smerter eller funktionelle udfordringer andre steder i kroppen. Vi ser ikke kun huden. Vi ser et udtryk for kroppens samlede neurologiske tilstand.
Segmental neurologi — et bredere perspektiv
Moderne neurofysiologi viser, at hvert spinalsegment påvirker langt mere end hud og muskler. Et segment har forbindelser til led, knogler og bindevæv — det, vi kalder sklerotomet — samt til blodkar, det autonome nervesystem og indre organer via refleksforbindelser. Set i dette perspektiv fungerer kroppen som et integreret neurologisk netværk, ikke som en samling af adskilte systemer.
Det er præcis dette netværk, vi arbejder inden for.
Mikrosystemerne i Metode Lone Sorensen bygger på forståelsen af, at ansigtet afspejler information fra flere neurologiske og fysiologiske systemer på én gang. Når vi undersøger og stimulerer ansigtszoner, påvirker vi sensoriske nervebaner, motoriske nervebaner, segmentale neurologiske forbindelser, refleksmekanismer og neuroplastiske processer i centralnervesystemet — i én og samme behandling.
Ansigtszoneterapi kan derfor ikke forklares alene ud fra dermatomer, og ikke alene ud fra myotomer. Begge begreber bidrager til forståelsen. Men ingen af dem forklarer alene kompleksiteten i ansigtets mikrosystemer.
Det er det felt, vi arbejder i: segmental neurologi, forstået som det integrerede netværk af hud, muskler, bindevæv, nerver og kroppens reguleringssystemer.
Ansigtet er ikke et kort over huden. Det er ikke et kort over musklerne. Det er et spejl af kroppens neurologiske organisation som helhed.
Med kærlighed

Lone Sorensen
Har du spørgsmål til mine uddannelser, til indholdet eller til om hvilke metoder der er relevante for dit arbejde — så er du meget velkommen til at booke et møde med mig direkte:

Kommentarer